STORE OPGAVER

Kommentarer til årets 6-8 eksamensopgaver (sommer/vinter/evt. sygeeksamen) – ses bedst på http://us.uvm.dk/gymnasie/almen/eksamen/censor/rapporter/skr.htm, hvor fagkonsulenten har sammenfattet censorernes evaluering af årets opgaver. God idé at fransklærergruppen indkalder til møde i efteråret og diskuterer indholdet. Her er uundværlige tips til eksamensopgaverne – udover censorkorpsets evaluering af årets opgaver er der råd fx om opgaveformuleringerne (de sproglige instrukser), om hvilke grammatiske problemstillinger man bør fokusere på, og hvilke man ikke bør bruge tid på, osv., osv., osv.

I det følgende fokuseres på den progression, der skal gøre eleverne i stand til at skrive eksamensopgaverne.

Activités écrites (Helene Clemens Petersen & Elsebeth Kierulff, Kaleidoscope, 1997) er inddelt i emnerne ”Person og personkarakteristik”, ”Familie”, ”Sted og miljø”, ”Forbrydelse og skyld”, ”Lidenskab, kærlighed og had”, ”Kriminalroman – kriminalhistorie”, ”Eventyr” og ”Brevskrivning” – altså emner som fint kan passes ind i andre forløb. Der er tilhørende øvelser, så man fx kan øve de enkelte opgavetyper og opgaveinstrukser, som de bruges i de egentlige eksamensopgaver: persontegning (Faites le portrait…), referere en passage i egne ord (Reformulez le passage où…), osv., osv. God at inddrage - især i efterårssemestret - som introduktion til skrivning af eksamensopgaver.

Pages d’écriture (Lars Damkjær, Lise Jeremiassen & Kenneth Larsen, Munksgaard, 1996) er i tre dele:

1) ”Fejlslugeren” (div. øvelsestyper – bl.a. indsætnings- og ordbogsøvelser); 2) ”Ordet og sætningen” (opbygning af lexis og idiomatik); 3) ”Fri skriftlig fremstilling” (hjælp til udarbejdelse af forskellige typer af skriftlig fremstilling). I den sidste del er der ”værktøjskasser” – nyttige udtryk, ordlister, praktiske råd – som er uundværlige, når eleverne skal træne eksamensopgaver. Og der er forskellige opgavetyper – fortællende/kreative (som nr. 153.1 ”Le quai des brumes” herunder), deskriptive (som nr. 156.1 ”Portraits”) og argumenterende.

Eksamenslignende opgaver – er der stort set i alle nyere bogudgivelser i sprogfagene. En af mine absolutte favoritter - Buñuels Belle de Jour (Gad 1993)– en tekst der stadig fænger både lærer og elev – har jeg selv udarbejdet opgaver til. Det kan være en god idé, at de første større skriftlige opgaver i efterårssemestret gives i stof, som der er arbejdet med på klassen. Giver man opgaven i forårssemestret efter at have læst teksterne i om efteråret, får man på én gang repeteret det mundtlige (eksamens-) stof og arbejdet skriftligt med emnet (jf. bilag 1).

Processkrivning – er især vigtigt i efterårssemestret. Lad eleverne skrive B- eller C-delen i edb-lokalet. På en dobbelttime kan man godt nå rundt og hjælpe med både sprog og indhold – især hvis klassen ikke er så stor – det er jo heldigvis ofte tilfældet i 3. g. (jf. bilag 1) Man kan også lave ”omlægning af skriftligt arbejde” og rette samme stil 2 gange – 2. aflevering vil resultere i meget få røde streger, hvilket kan være en positiv oplevelse for eleverne! PS: Husk at bruge ”værktøjskasser” fra Pages d’Écriture.

Rettenøgle & retteblade – Evaluering af rettebladesystemet viser år for år, at eleverne er meget glade for det, de får et meget stort udbytte, og de lærer af deres egne fejl! Har man Fransk Rettenøgle (Jette Schjørring & Bente Virring, Kaleidoscope) på skolen, kender man til rettenøgle og retteblade – ellers kan man lave sit eget system (jf. bilag 2):

Elever skriver stil – husk at minde dem om, at de skal læse deres gamle retteblade igennem før hver aflevering, så de ikke gentager fejltyperne. Rettenøglen skal altid sidde i det plastikhæfte, som de afleverer opgaverne i.

1. Jeg retter ved at sætte numre ud for max. 11 fejl. Dvs. det skal være egentlige/alvorlige fejl – de ubetydelige fejl som fx stavefejl og accentfejl retter jeg, med mindre der er et massivt antal*.

2. Eleverne retter selv fejlene på retteblad, hvor de dels skriver den rigtige sætning, dels skriver hvordan den grammatiske regel er,

3. Eleverne afleverer nu retteblad (sammen med stilen!), som jeg retter, og først da skriver jeg karakter på stilen. Prøv evt. at give én karakter for indhold, én karakter for sprog!

* M.h.t. “ubetydelige/egentlige/alvorlige fejl”, jf. Vejledning for censorer i skriftlig fransk, www.uvm.dk/gymnasie/almen/eksamen/censor/skr/cvejlfr.htm.

ØVELSE 1: jf. bilag 2.

§ Læs B eller C-opgaven igennem.

§ Sæt klamme om de egentlige/væsentlige fejl og ret selv de uvæsentlige.

§ Sæt fortløbende numre på de egentlige/væsentlige fejl og skriv hvilken type fejl det er (anvend rettenøglens forkortelser).

§ Udfyld rettebladet.

Gruppearbejde – bundne eksamensopgaver – procesorienteret undervisning

Det er vigtigt man ikke blot lader eleverne aflevere gamle eksamensopgaver individuelt fra første færd på højt niveau –– de skal først lære at skrive dem. Hvad kræves der af en god besvarelse? Hvordan skal instrukserne forstås: Expliquez et commentez… Reformulez…, Analysez…, Faites le portrait de… ? Hvad med de spørgsmål, hvor illustrationerne skal inddrages? osv. osv.

Den første studentereksamensopgave eleverne skriver hos mig, lader jeg dem skrive i små grupper efter følgende model:

1. Klassen har læst opgaven (fx On ne plaisante pas avec la pub – fortsættersprog 21.5.2002) som lektie til en dobbelttime, hvor grupperne arbejder i edb-lokalet med bestemte B- og C-spørgsmål. Jeg henter grammatik- og ordbøger og coacher. Eleverne slipper for A-opgaven (oversættelsen) – til gengæld skal de aflevere opgaven to gange.

2. Grupperne får bundne opgaver:

- gruppe 1 og 2 besvarer B1 og C1.

- gruppe 2 og 3 besvarer B2 og C2.

- gruppe 4 og 5 besvarer B3 og C3.

- gruppe 6 og 7 besvarer B4 og C4.

- gruppe 8 og 9 besvarer B5 og C5.

(B opgaven = ”120 mots au minimum”)

3. Opgaven afleveres og rettes (uden rettenøglesystemet).

4. Eleverne får opgaven tilbage og retter dels de grammatiske fejl, dels omskriver de efter mine anvisninger. Den rettede opgave læser eleverne ind i PowerPoint. Grupper med opgaverne C4 og C5 (jf. næste side) indsætter de relevante illustrationer, som jeg har scannet og lagt ud på klassens konference på Skolekom.

5. Grupperne præsenterer det endelige produkt på PowerPoint. Produktet diskuteres på plenum.

PS: Ang. opgaverne i C4 og C5 i On ne plaisante pas avec la pub, så er situationen den, at hovedpersonen Octave netop har set ”mille filles en bikini” danse på MTV: ”Ce jeunisme me rappelle les sculptures d’Arno Breker” – Tysklands førende billedhugger under nazismen – ”Pendant une heure interminable, je regarde ce facisme balnéaire.” (l.58-62)

C4. Reformulez la scène sur MTV (l.52-62). Expliquez, en utilisant les photos, pourquoi les jeunes filles sur la lage rappellent à Octave les sculptures d’Arno Breker.

C5. MTV existe depuis 21 ans. Expliquez, en prenant votre point de départ dans le texte (l.52-62) et la photo, comment MTV a changé la façon de faire de la télévision. Ce changement est-il positif ou négatif, selon vous ?