SKRIFTLIGHED OG TEKSTLÆSNING

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

I den daglige tekstlæsning indgår der vel altid en blyant i undervisningen, dvs. det skriftlige er en del af tekstlæsningen.

 

Skriftlig lektie til tekstlæsningen – Lad fx eleverne vælge mellem forskellige opgaver, hvoraf nogle kan være skriftlige. Til Deribs No Limits har jeg lavet et arbejdshæfte (Liljeforlaget), hvor der netop er lagt vægt på den differentierede undervisning og hvor det er oplagt at lade eleverne selv vælge lektier til det ”kapitel” der er lektie. (bilag 5).

 

PS: www.uvm.dk/gymnasie/almen/vejledning (p. 14 flg.) kan man læse mere om undervisningsdifferentiering.

 

Eleverne stiller spørgsmål til teksten som lektie. Diskuter først de taksonomiske niveauer ved at give eksempler på de forskellige spørgeniveauer og lade eleverne finde ud af, hvor de hører til i ”pyramiden”: redegørelse/referat er laveste niveau – analyse og tolkning et højere niveau – vurdering det højeste niveau. Ex: J. Jean-Charles’ "Une méchante petite fille" er et godt sted at starte (Nouvelles 1, Gjellerup 1974 eller jf. http://palf.free.fr/nouvelle/jehanne.htm).

                                 

                             vurdering

 

 

 

                                    analyse/tolkning

 

 

 

                                        redegørelse/referat

 


 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tegninger og nøgleord – elever elsker at tegne. Lad dem bruge deres visuelle intelligens og illustrere lektien på OHP-transparent (eller også overfører man den selv til transparent) og skrive nøgleord/gloser på, eller evt. et kort resumé, eller en kort personkarakteristik.

Fungerer fremragende til samtalen på klassen (giv eleven en transparent med hjem) og senere også til opsamling af teksten – og til eksamensrepetition.

Her et eksempel fra Jean-Charles’ ”Une méchante petite fille”.

 

Arbejdsopgaver – findes i de fleste bogudgivelser, men man kan også aktivere elverne selv, så det er dem, der formulerer opgaverne:

§        Jean-Charles, "Une méchante petite fille". Spørgsmålene til den surrealistiske horror novelle er en liste, hvor eleverne skal finde des éléments étranges i teksten: Il est étrange qu’Hélène essaie de noyer son frère,  osv., osv. Når man har læst hele novellen diskuteres historien ud fra listen.

§        Eller man kan lade eleverne lave logbog – fx lektie der går på skift på klassens Skolekom-konference – og lade dem skrive en interessant passage ned, som de skal læse op og kommentere på klassen. Jf. følgende eksempel:

 

CITATION - PAGE

COMMENTAIRE

”Cet après-midi, j’ai poussé Arthur dans le bassin. Il est tombé et il s’est mis à faire glou-glou avec sa bouche” (p.49).

C’est étrange qu’Hélène essaie de tuer son propre frère.

”Maman lui a demandé comment il a fait pour tomber, s’il avait glissé et Arthur a dit que oui, qu’il avait trébuché” (p.49).

C’est bizarre qu’Arthur ne dise pas que c’est sa sœur qui l’a poussé.

 

Plan en araignée: lad eleverne lave et tankekort/mind map, jf. fx Les roseaux sauvages, Kaleidoscope, 1998, p.115.

 

Rollespil – kræver stor forberedelse – jf. fx forslag i arbejdshæfterne fra Liljeforlaget til Deribs tegneserier Jo (om aids), Pour toi, Sandra (om prostitution), og No Limits (om vold og ecstacy). Roller fordeles inden teksten læses. Efter læsningen – inden rollespillet – oversættes rollekortene som lektie.

 

Autonomi og elevaktiverende undervisning – en guldgrube af gode idéer – læs selv, måske har I mapperne fra Forlaget Telling (Vestre Skovvej 5, 8240 Risskov) på skolen. Eksempler på autonome forløb findes også i ovennævnte arbejdshæfter til Deribs tegneserier – arbejdsmetoden fremgår af bilag 6.

 

 


Index