Billedanalyse

Billedanalyse.

Det følgende billedanalyseskema er én af mange muligheder, når det gælder en systematisk billedanalyse. I billedkunstfaget vil man som oftest lægge størst vægt på de to første niveauer: hvilke virkemidler har kunstneren anvendt (”Den naturlige betydning”), og hvad er den kunstneriske hensigt med dette valg af virkemidler (”Den konventionelle betydning”). I andre fag vil man oftest lægge vægt på at nå det tredje niveau (”Den indre betydning”). Når et maleri f.eks. bruges som kilde i historiefaget, er det som regel en bagvedliggende ideologi, der har interessen.

1. Den naturlige betydning.

Beskrivelse af billedet ud fra rene iagttagelser. Det kan bl.a. omfatte en beskrivelse af:

Billedrum

Billedafskæring

Personer

Dyr, planter, ting

Former og linjer

Farver og lysvirkninger

Bevægelser

Beskuerens placering

Kompositionen i sin helhed

Betydning – significations (f), sens (m)

Iagttagelse – observation (f)

Billedrum – espace (f) de la peinture

Billedafskæring - coupe (f) de la peinture

Lysvirkning - effet (m) de lumière

Beskuer – spectateur

Placering – placement

Helhed – ensemble (m)

2. Den konventionelle betydning

Identificering af de enkelte billedelementer og det samlede billedudtryk. Bestemmelse af, hvad kunstneren/billedmageren har villet give udtryk for. Det kan bl.a. omfatte bestemmelse af:

Hvem/hvad billedet forestiller

Hvad der foregår på billedet

Eventuelle symboler og den betydning, der kan ligge i f.eks. ansigtsudtryk, attituder, særlig anvendelse af lys/skygge, farve m.m.

Hvad billedmageren har ønsket at give udtryk for. Formålet med billedet.

Afsender/modtager

Identificering – identification (f)

billedelement – les éléments de la peinture

billedudtryk – expression(f) de la peinture

kunstner – artiste

omfatte contenir

forestille - représenter

foregå - se passer

ansigtsudtryk - expression du visage

anvendelse - usage (m)

lys – lumière (f)

skygge – ombre (f)

formål – intention (f)

afsender – expediteur (m)

modtager destinataire (m)

3. Den indre betydning

Bestemmelse af de menneske- og samfundsopfattelser, der ubevidst ligger bag det billedmæssige udtryk. Er billedet udtryk for en bestemt tids eller samfundsgruppes grundopfattelser, ideologi, samfundskritik eller utopi?

Indre – intérieur

Menneskeopfattelse – conception (f) humaine

Samfundsopfattelse - conception (f) de la société

Ubevidst – inconsciemment

Bestemt – certain

Samfundsgruppe - classe sociale

Grundopfattelse - opinion (f) fondamentale

Her gennemgås billedbeskrivelsens (”Den naturlige betydnings”) pkt a-i.

a) Billedrummet

En rumillusion kan skabes på flere måder:

overlapning

Rumillusion - illusion (f) de l’espace

Overlapning – chevauchement (m)

Repoussoir-effekt (tilbageskubber-

effekt”) – størrelsesforholdet skubber bjerget tilbage

Effekt - effet (m)

Størrelsesforhold - dimensions

Gradienter (glidende forandring af størrelse)

Gradient – gradient (m)

Glide – glisser

Størrelse – dimension (f)

blå grøn grøn

rød

Centralperspektiv – farvespektiv (rød-tæt, grøn – mellem, blå, fjern er det klassiske farveperspektiv)

Tæt – dense

Mellem – moyen

Fjern – distant

Lys og skygge (lysets aftoning mod skyggen skaber illusion om dybde).

Aftoning – décroissement (m)

Dybde – profondeur – (m)

b) Billedafskæring

Beskæringen af et motiv har betydning for vores oplevelse af, hvad der er vigtigt. Beskæringen kan ligeledes være afgørende for, om billedet opleves som statisk eller dynamisk:

Dynamisk. Bevægelsen fortsætter udenfor billedrammen

Beskæring – coupure (f)

Motiv – motif (m)

Oplevelse – impression (f)

Afgørende décisif

Statisk – dynamique

Udenfor – en dehors de

Billedramme – cadre (m)

Statisk – ”Handlingen” afsluttes indenfor rammen

Indenfor – au-dedans de

c) Personer

Læg mærke til proportionerne, legemsdele, ansigtstræk, bevægelser og attituder. Hvad er fremhævet? Hvordan? Karakteriser billedets skildring af menneskeskikkelsen. Er den f.eks. skildret som et ideal, en type, et individ, en karikatur?

Legemsdel – partie (f) du corps

Ansigtstræk – traits du visage

Fremhæve – mettre en relief

Skildring – déscription (f)

Menneskeskikkelse – figure (f) humaine

Individ – individu (m)

Hovedmotiv - motif central

Baggrund – fond (m)

Placering – position (f)

d) Dyr, planter, ting

I en nature morte (opstilling) kan blomsterne være hovedmotivet, i andre typer af billeder er de ofte blot en del af baggrunden. Ind imellem kan der dog være knyttet en symbolbetydning til f.eks. en rose, en hund, en le eller en ugle. Dyr, planter og ting skal derfor registreres: Hvad er det? Hvordan er de skildret? Hvordan er deres placering? Hvor vigtige er de?

e) Former og linjer

Kompositionsstrukturen kan være enkel eller kompliceret. Kig efter linjer, der dominerer vores aflæsning af billedet. Det kan både være linjer, der er fysisk til stede som en streg i billedet (et omrids, en streg, et spyd) – og det kan være linjer, der ikke er aftegnet, f.eks. en blikretning fra et menneske på billedet.

Kig ligeledes efter geometriske former.

Kig efter det gyldne snit – som er et målestoksforhold, der anvendes for at skabe harmoniske proportioner.

Det gyldne snit:

A B

En kompositionsstruktur kan være åben eller lukket. Den kan være statisk eller dynamisk

Enkel – simple

Kompliceret – complexe

aflæse – décoder

streg – trait (m)

omrids – contour (m)

aftegne – dessiner

blikretning – direction (f) du regard

gyldne snit – section (f) d’or

målestoksforhold - mesure (f)

harmonisk – harmonique

disharmonisk discordant

f) Farver og lysvirkninger

Farvecirklen:

rød

violet orange

blå gul

grøn

Primære: gul, rød, blå

Sekundære: violet, grøn, orange

Brækkede: brun, en primær eller en sekundær + sort eller hvid (f.eks. mørkerød)

Akromatiske farver (sort, hvid, grå)

”brækket” (om farve) – couleur cassée

mørkerød – rouge foncé

akromatisk achromatique

Farvekontraster:

Komplementærfarvekontrast. De farver, der står overfor hinanden i farvecirklen, giver en voldsom (dynamisk) farvekontrast. Rød-grøn, orange-blå, gul-violet.

Temperaturkontrast. Vi taler om kolde og varme farver – og selv om disse egenskaber ikke er entydige, ligger den varme del af farvecirklen omkring rød-orange, den kolde del omkring blå-grøn.

Komplementær – complémentaire

Stå over for hinanden – se contraster

Voldsom – violent

Egenskab – qualité (f)

Entydig - univoque

Lys:

Lys og skygge kan skabe rumlighed, lyset kan fremhæve detaljer, det kan være stemningsskabende, og det kan afsløre objektets farve og overfladestruktur.

Hvor mange lyskilder? Hvor er lyskilden placeret? Lysmængden? Hårdt eller blødt lys?

Rumlighed – spatialité

Fremhæve – mettre en relief

Stemningsskabende – créer un sentiment

Overfladestruktur – structure (f) de la surface

Lyskilde – source (f) lumineuse

Lysmængde – intensité (f) lumineuse

Hårdt – dru

Blødt - mou

g) Bevægelse

Illusionen om bevægelse i et billede kan skabes på forskellige måder, der alle kræver, at tiden indføres.