Pædagogiske overvejelser til vores hjemmeside :
(adressen: http://www.vhim-gym.dk/fr-jj-pi )
Som fransklærer kan man sommetider have en fornemmelse af, at der i det tekstmateriale, man traditionelt har til rådighed, er en overrepræsentation af tekster om krig. Bare tænk på titler som "Au revoir les enfants", "Un sac de billes", "Le grand cahier" og alle de bøger, der behandler algierkrigens rædsler. Derfor lå det i baghovedet på os, da vi gik i gang med at søge materiale til denne modulopgave, at det gerne måtte handle om noget livsbekræftende og positivt (det kan nogle af de ovenfor citerede titler samtidig være!). Valget faldt på Gionos lille novelle, som det er let at finde i en elektronisk udgave på nettet. Her er krigen ganske vist med som kulisse, idet forfatterens liv i høj grad er præget af denne, f.eks. gennem soldatertjeneste, men novellens fokus er på "kulturens helt" Elzéard Bouffier , der helt uegennyttigt kæmper sin egen kamp for naturen. Med dette tekstvalg er der heller ingen problemer med forfatterrettigheder. Tværtimod opgiver han dem i den gode sags tjeneste, som det fremgår af vores præsentation.
Med sin tekst understreger Giono, hvor vigtigt det er at passe på miljøet, og bl.a. dette tema er vi som Unesco-skole forpligtet på. I juni måned skal et lille 1.g fransk fortsætterhold fra skolen repræsentere Danmark ved et internationalt møde mellem elever og lærere fra ca. 50 lande, der afholdes i Frankrig, og som netop handler om vand. Hertil kunne Gionos novelle måske bruges som et oplæg Med sagprosateksten om Victoria Bandas arbejde i Malawi får vi samtidig en nutidig synsvinkel på sammenhængen mellem træplantning og vandforsyning.
Ellers vil vi mene, at teksterne egner sig bedst til at blive læst på et 2.g hold, fransk fortsættersprog, eller på et 3.g. hold, begyndersprog på højt niveau. Der anvendes passé simple, og der er trods alt en del tekniske udtryk og fagudtryk med træer. For ikke at eleverne skal køre træt i disse specialgloser, er det tanken at sætte nogle illustrationer ind i stedet for gloser, så at eleverne umiddelbart kan se, hvilken træsort der er tale om. I det hele taget vil vi ikke opgive for mange gloser. Dér, hvor eleverne kan gætte sig til et ords betydning, f.eks. ud fra engelsk, opgives glosen ikke. Hvis der opgives for mange gloser, er der heller ingen idé i, at eleverne skal lave deres egne individuelle gloselister.
Endelig er det ikke nødvendigt at opgive så mange gloser, da præsentationen af teksten kan støttes af en "dessin animé", hvor Philippe Noiret lægger sin karakteristiske stemme til forfatterens beretning om Elzéard Bouffier. Når f.eks. glosen "une tringle de fer" optræder, kan eleverne samtidig på tegnefilmen se, hvad dette begreb dækker over.
Om gloser og det tekniske :
Med hensyn til at lade eleverne lave om på gloselisterne havde vi valget mellem at gøre listerne individuelle eller til fælles eje. Vi valgte den første løsning, hvor hver elev i et Word-dokument eller i FrontPage, hvis eleven råder over programmet hjemme, kan føje gloser til (el. slette nogle). Hermed opnår vi ikke vidensdeling, men til gengæld kan hver elev se netop de gloser, han/hun mener at have brug for. Den anden løsning, som skærmbilledet giver indtryk af, ville efter vores mening få gloselisten til at svulme op, selv om man med adgangskode kan sikre sig, at kun holdets elever kan bidrage med ny gloser.
