Musik: Gabriel Fauré (1845-1924)

                                                      Tekst:  Leconte de Lisle (1818-1894)

Les Roses d'Ispahan

Les roses d'Ispahan dans leur gaine de mousse, 
Les jasmins de Mossoul, les fleurs de l'oranger

ont un parfum moins frais,

ont une odeur moins douce,
Ô blanche Leïlah ! que ton souffle léger.

Ta lèvre est de corail, et ton rire léger
Sonne mieux que l'eau vive et d'une voix plus douce,
Mieux que le vent joyeux qui berce l'oranger,
Mieux que l'oiseau qui chante au bord d'un nid de mousse.

Ô Leïlah ! depuis que de leur vol léger
Tous les baisers ont fui de ta lèvre si douce,
Il n'est plus de parfum dans le pâle oranger,
Plus de céleste arôme aux roses dans leur mousse.

Ô ! que ton jeune amour, ce papillon léger,
Revienne vers mon coeur d'une aile prompte et douce,
Et qu'il parfume encor les fleurs de l'oranger,
Les roses d'Ispahan dans leur gaine de mousse.

 

Roserne fra Isphahan

Roserne fra Isphahan i deres skumdragt

jasminerne fra Mossul, appelsintræets blomster

har en meget mindre frisk duft, har en mindre blid duft,

oh hvide Laila! end dit lette åndedrag.

Din læbe er af koral, og din lette latter

lyder bedre end det rindende vand, og din stemme er meget blidere,

bedre end den muntre vind, som vugger appelsintræet

bedre end fuglen, der synger på kanten af en mosrede.

Oh Laila, siden alle dine kys er ophørt med at

svæve bort fra din søde læbe,

har det blege appelsintræ ikke længere nogen duft,

roserne i deres skumdragt har ikke længere nogen himmelsk duft.

Oh, måtte din unge kærlighed, den lette sommerfugl,

komme tilbage til mit hjerte på hurtige og blide vingeslag

og måtte den atter afgive duft til appelsintræets blomster,

roserne fra Isphahan i deres skumdragt.

Oversigt