Le temps des lilas et le temps des roses

 Le temps des lilas et le temps des roses

 Ne reviendra plus à ce printemps-ci ; 

 Le temps des lilas et le temps des roses

 Est passé, le temps des oeillets aussi.

 Le vent a changé, les cieux sont moroses,

 Et nous n'irons plus courir, et cueillir 

 Les lilas en fleur et les belles roses ;

 Le printemps est triste et ne peut fleurir.

 Oh! joyeux et doux printemps de l'année,

 Qui vins, l'an passé, nous ensoleiller,

 Notre fleur d'amour est si bien fanée,

 Las ! que ton baiser ne peut l'éveiller ! 

 Et toi, que fais-tu ? pas de fleurs écloses,

 Point de gai soleil ni d'ombrages frais ;

 Le temps des lilas et le temps des roses

 Avec notre amour est mort à jamais.

Syrenernes og rosernes tid

Syrenernes og rosernes tid

vil ikke komme igen dette forår;

syrenernes og rosernes tid

er forbi, det er nellikernes også.

Vinden er slået om, himlen er dyster,

og vi skal ikke mere ud og løbe og plukke

blomstrende syrener eller smukke roser;

foråret er trist og kan ikke blomstre.

Oh, glade og milde forår,

som kom sidste år og skinnede på os,

vores kærligheds blomst er så vissen,

ak, at dit kys ikke kan vække den!

Og du, hvad laver du? Ikke nogen blomster i flor,

ikke nogen munter sol eller svale skygger.

Syrenernes tid og rosernes tid

er død sammen med vores kærlighed for stedse.