La diva de l’empire

Sous le grand chapeau Greenaway,

Mettant l’éclat d’un sourire,

D’un rire charmant et frais,

De baby étonné qui soupire,

Little girl aux yeux veloutés,

C’est la diva de ”l’Empire”.

C’est la reine dont s’éprennent les gentlemen

Et tous les dandys de Picadilly.

Dans un seul ”yes“, elle met tant de douceur

Que tous les snobs en gilet à coeur

L’accueillant de hourras frénétiques,

Sur la scène lancent des gerbes de fleurs,

Sans remarquer le rire narquois

De son joli minois.

Elle danse presque automatiquement,

Et soulève, oah ! très piordiquement

Ses jolis dessous de fanfreluches,

De ses jambes montrant le frétillement.

C’est à la fois très, très innocent

Et très, très excitant.

Imperiets Diva

Under den store Greenaway hat

blænder hun med sit smil,

der er charmerende og friskt,

som hos en betuttet baby, der sukker,

Little girl med de fløjlsagtige øjne

det er imperiets Diva.

Det er den dronning, som henrykker  gentlemændene og alle

dandyerne på Piccadilly.

I et eneste “Yes” lægger hun så megen sødme

at alle snobberne, der er iført hjerteveste,

råber nogle heftige hurraer ad hende

og kaster blomsterbuketter op på scenen

uden at bemærke den drilske latter

fra  hendes kønne ansigt.

Hun danser næsten automatisk

og løfter, åh så aristokratisk, op i

sine smukke benklæder

og spjætter med benene,

det er på en gang uskyldig

og meget meget ophidsende.