Clair de lune                

Votre âme est un paysage choisi                              

Que vont charmant masques et bergamasques

Jouant du luth et dansant, et quasi

Tristes sous leurs déguisements fantasques.

Tout en chantant sur le mode mineur

L'amour vainqueur et la vie opportune,

Ils n'ont pas l'air de croire à leur bonheur,

Et leur chanson se mêle au clair de lune,

Au calme clair de lune triste et beau,

Qui fait rêver les oiseaux dans les arbres,

Et sangloter d'extase les jets d'eau,

Les grands jets d'eau sveltes parmi les marbres. 

Måneskin.

Deres sjæl er et udvalgt landskab,

hvor forklædte mennesker 

spiller lut og danser –  næsten

triste under deres fantastiske dragter.

Alt imens de synger i mol

om kærlighedens sejr og det gunstige liv,

ser de ikke meget ud til at tro på deres egen lykke.

Og deres sang blander sig ind i måneskinnet

i det smukke, triste måneskin,

der får fuglene til at drømme i træerne

og fontænerne til at hulke

 - de store slanke fontæner, 

der står inde mellem marmorstatuerne.