Au bord de l’eau

S'asseoir tous deux au bord du flot qui passe,

Le voir passer ;

Tous deux, s'il glisse un nuage en l'espace,

Le voir glisser ;

À l'horizon, s'il fume un toit de chaume

Le voir fumer ;

Aux alentours si quelque fleur embaume

S'en embaumer,

Entendre au pied du saule où l'eau murmure

L'eau murmurer,

Ne pas sentir, tant que ce rêve dure

Le temps durer.

Mais n'apportant de passion profonde

Qu'à s'adorer,

Sans nul souci des querelles du monde

Les ignorer ;

Et seuls tous deux devant tout ce qui lasse

Sans se lasser,

Sentir l'amour devant tout ce qui passe

Ne point passer !

Ved vandkanten

At sidde sammen ved vandkanten og betragte bølgerne,

sammen, hvis der glider en sky forbi på himlen,

så lade den glide forbi,

hvis der kommer røg op af et stråtækt hus ude i horisonten,

så sidde og se på, at det ryger,

hvis en blomst dufter sødt på stranden,

så bare dufte til den,

at sidde og lytte til vandet, der klukker ved foden af piletræet,

ikke at føle at tiden står stille,

så længe denne drøm varer ved.

Men uden at brænde for andet

end at sidde og beundre hinanden,

uden tanke for verdens stridigheder,

bare at lukke øjnene for dem,

og sammen, de to alene foran alt det, der trætter

uden at blive trætte af hinanden,

at føle, at kærligheden midt i alt det, der sker omkring dem, aldrig vil forgå.