Après un rêve          

 Dans un sommeil que charmait ton image 

 Je rêvais le bonheur, ardent mirage ;

 Tes yeux étaient plus doux, ta voix pure et

 sonore,

 Tu rayonnais comme un ciel éclairé par l'aurore ;

 Tu m'appelais et je quittais la terre

 Pour m'enfuir avec toi vers la lumière,

 Les cieux pour nous entr'ouvraient leurs nues,

 Splendeurs inconnues, lueurs divines entrevues,

 Hélas ! Hélas ! triste réveil des songes

 Je t'appelle, ô nuit, rends-moi tes mensonges,

 Reviens, reviens, radieuse,

 Reviens, ô nuit mystérieuse ! 

Efter en drøm.

I en døs, som billedet af dig fortryllede,

drømte jeg om lykken, det brændende fatamorgana.

Dine øjne var blidere, din stemme ren og klangfuld,

du strålede som en himmel, der er oplyst af daggryet.

Du kaldte på mig, og jeg forlod jorden

for at flygte sammen med dig op mod lyset,

himlen lod os skue sine skyer,

ukendt stråleglans, glimt af guddommelige lys.

Ak, ak, hvor var det trist at vågne op af drømme.

Jeg kalder på dig, o nat, giv mig dine løgne tilbage.

Kom tilbage, kom tilbage, du der er fuld af stråleglans.

Kom tilbage, o mystiske nat!