Gymnasie-IT

Søren Krog, Marianne Odgaard, Louise Wichmann Matthiessen og Mette Rigtrup Haaning

 

Modul 3, modulopgave I: Tilpasning af eksisterende forløb

Projekt: Impressionisme

____________________________________________________________________

 

Indledning

I den nye gymnasiestruktur, som vores projekt er tænkt ind i, er der eksplicitte krav om projektarbejde, også store, studielignende projekter (fx Almen studiekompetence). Dertil kommer, at der gennem flere år har været talt meget for, at gymnasieeleverne skoles til at kunne arbejde projektorienteret, fordi det bliver en dominerende arbejdsform i deres voksne arbejdsliv.

Centralt i projektarbejdsformen er i hvert fald evnen til at strukturere et stof og disponere det i forhold til en deadline, evnen til at sortere kritisk i informationer samt et vist fokus på præsentation og formidling.

Disse kompetencer trænes, når eleverne bruger IT i projektet. Konferencesystemets mappesystem tvinger både elever og lærere til at tænke stoffet ind i en struktur fra starten, og mappestrukturen giver et godt overblik. Den skriftlige dimension styrkes også, og det virker ansvarliggørende at skulle formulere et stof til offentliggørelse på konferencesystemet. Endelig giver mappesystemets overskuelighed samt kravet om midtvejsevaluering/brug af minilogbog, som vi lægger ind i vores projekt, en indbygget mulighed for refleksion over egen læringsproces samt en god hjælp til lærerens evaluering af grupper af elever eller enkeltelever, også på langs af de tre år i gymnasiet.

Projektarbejde må nemlig også siges at være en god anledning for lærere til at lære at arbejde med forskellige, nye former for evaluering. 

 

 

Præsentation og indplacering af undervisningsforløbet/projektet

Vores studieretning med musik A, billedkunst B og fysik B (2. g) har været på studietur til Paris. På turen har eleverne bl.a. set på impressionistiske malerier samt været til en koncert med impressionistisk klavermusik. Hjemkommet fra turen skal eleverne i studieretningen nu lave et projekt om impressionisme i fagene musik, billedkunst og dansk.

 

I lærergruppen har vi brugt materialet på hjemmesiden www.medieinnovatoriet.dk/projekt som afsæt for vores arbejde med planlægningen af projektet. Vi laver et produktorienteret projekt. Nedenfor følger vores projektoversigt samt nogle afsnit om elektronisk kommunikation og IT-forudsætninger for projektet. Endelig har vi vedlagt nogle konkrete eksempler på opgaveformuleringer og IT-vejledninger.

 

 

Projektarbejde skal læres

I arbejdet med vores eget Impressionismeprojekt har vi haft god brug af Mette Rognes måde at tænke projektarbejde på, nemlig som trin.[1]Ofte, når man læser pædagogisk stof om projekt-arbejdsformen (fx projekterne på www.medieinovatoriet.dk), tænkes der implicit på meget store projekter over flere uger eller måneder med megen selvstændig arbejdstid for eleverne. Dette har ikke, og vil nok heller ikke engang i den nye reform, være hverdagen i de fleste fag og klasser.

Derfor er det klargørende, at Rogne taler om tre typer projekter: Det problemorienterede, projektarbejde med fast problemstilling og det emneorienterede projekt. Det problemorienterede projekt er det meget store projekt, der bliver eksamensprojekt i Almen Studieforberedelse og i studieretningsprojektet i slutningen af 3g, og hvor der stilles krav om selvstændigt problem- og metodevalg, analyse, vurdering og refleksion. ”Til hverdag”, som arbejdsform i diverse fag, vil det være de kortere, produktorienterede projekter, hvor læreren sætter rammerne, og hvor opgaven snarere er at forstå et stof, vurdere relevant og irrelevant stof og at kunne formidle det i et pænt produkt. Et sådan projekt er Impressionismeprojektet.

Endelig er det fornuftigt, at Rogne også medtænker den helt lille projektarbejdsform omkring et lille, afgrænset emne, som fungerer som øvelse til de lidt større projekter.

De fleste lærere, der har prøvet at sætte en klasse i gang med større og mindre projekter, har også oplevet frustrationer, fiaskoer og manglende indlæring. Pointen er, at projektarbejdsformen først skal læres. Hverken læreren eller eleverne kan forventes at få succes med de store, krævende projekter i 2g og 3g, hvis ikke arbejdsformen har været øvet grundigt, trin for trin, gennem de tre skoleår. IT er en god hjælp, fordi det strukturerer og motiverer, men projektarbejde er først og fremmest en pædagogisk struktur, som ikke giver sig selv.

 

 

Projektoversigt

Projektforberedelse

Som forberedelse til projektet har lærergruppen haft en række opgaver. Vi har forberedt den faglige introduktion, udvalgt hovedparten af det materiale, som eleverne skal anvende (jf. diskussionen ovenfor), og slutteligt har vi lavet nogle eksempler på, hvordan en emneafgræsning/problemformulering kunne se ud.

 

Faglig introduktion

Der afholdes en fællestime med holdet som introduktion til projektet (90 min). Alle har som lektie læst en tekst om impressionisme indenfor billedkunst, musik og digtning fra Orla  Vinther: Musikken i 1800-tallet, kapitel 7 samt en tekst om impressionisme i malerkunst. Som eksempel på og inspiration til billedanalyse vises dokumentarudsendelse fra DR 1 om 2 malerier af Edouard Manet: Le déjeuner sur l’herbe og  Olympia. Et stykke musik fra perioden præsenteres, f.eks. uddrag fra ”Clair de Lune” af Claude Debussy. Hovedtrækkene i kunstretningen gennemgås og det præciseres, hvordan impressionismens karakteristika kommer til udtryk i de 3 kunstarter. Der tages noter, og disse lægges senere i gruppernes mapper på Fronter, så de er tilgængelige som vejledning.

 

Etablering af grupper

Efter den faglige introduktion skal eleverne tilkendegive deres emneønsker. Som lærere er vi delvist styrende i denne proces hvad angår de emner, som kan vælges. Det skal sikre både bredde i afdækning af feltet samt tyngde i de enkelte områder. Vi er naturligvis lydhør overfor særlige ønsker fra elevernes side, men det er vores erfaring, at elever særligt i 1.g og 2.g gerne vil have sikkerhed for, at det valgte emne nu også er godt nok.

 

Eleverne inddeles i syv grupper af fire personer. Det er lærergruppens opgave at få puslespillet til at gå op, og eleverne må eventuelt angive både 1. og 2. prioritet.

 

Når grupperne er etableret, skal de ”melde sig” på Froner, hvor vi har oprettet et særligt projektrum med en mappe til hver af de syv grupper. Det er vigtigt, at alle grupper melder sig fra starten, så de kommer i gang med at anvende Fronter helt fra projektets begyndelse.

 

Problemformulering

Projektets lærere fordeler grupperne mellem sig og holder et opstartsmøde med hver gruppe. På dette møde formulerer lærer og elever i fællesskab en problemformulering og indgår aftaler for det videre forløb. Læreren vil således typisk hjælpe eleverne med at opstille det/de første delmål, så de har en konkret deadline at forholde sig til helt fra starten og dermed er tvunget til at komme i gang hurtigt! To eksempler på sådanne problemformuleringer er vedlagt (bilag 1).

 

Projektplanlægning og organisation, herunder lærer/elev-roller

Lærergruppen fungerer som igangsættere ved projektets begyndelse, jf. ovenstående, samt som vejledere gennem hele forløbet. Hver gruppe får tilknyttet en vejleder, men kan også trække på de andre faglærere, særligt med henblik på disse lærers fagspecifikke kompetencer. Grupperne skal selv tag ansvar for at lave og overholde deres tidsplan. De skal i deres mappe på Fronter lave en sådan tidsplan og markere, om de har overholdt den. Denne tidsplan fungerer som en mini-logbog, som både gruppens medlemmer og vejlederen kan orientere sig i. Vejlederen holder sig så vidt som muligt på sidelinien, men er naturligvis parat til at gribe ind, hvis en gruppe er gået i stå. Ved midtvejsevalueringerne er lærergruppen mere synlige, hvilket beskrives nærmere nedenfor.

 

Det er lærergruppens opgave at etablere kontakt til et museum med henblik på projektets afslutning samt at oprette den hjemmeside, som den valgte produktform kræver. Se bilag 4 for oprettelse af hjemmesiden.

 

Projektudførelse

Eleverne har tre uger til deres arbejde, herunder seks timer om ugen i skoletiden samt dertilhørende forberedelse. Der skal laves midtvejsevaluering efter første og anden uge, så det bliver synligt for elever og lærere, hvordan arbejdet skrider fremad. Eleverne arbejder med stoffet i skoletiden og giver hinanden lektier for fra gang til gang. Det er et fælles ansvar, at man overholder deadlines, men hver gruppe skal dertil vælge en person, som skal føre gruppens mini-logbog i Fronter, dvs. skrive aftaler og datoer ind og markere, når en opgave er afsluttet. Det er også denne elev, som vejlederen i første omgang kan rette henvendelse til, hvis arbejdet ser ud til at være gået i stå

 

Formidling

Hver gruppe skal skrive et manuskript til mundtlig fremlæggelse og afholde denne for klassen. Manuskriptet skal ligeledes afleveres skriftligt på Fronter (og ”tæller” som sådan for en dansk stil). Til alle manuskripter hører musik- og/eller billedfiler, som skal vedhæftes den version, som skal afleveres skriftligt og afspilles/vises under den mundtlige præsentation.

 

Lærergruppen samler manuskripterne til et netkatalog over impressionistisk kunst. Netkataloget søges afsat til et museum, som kan bruge det som en form for præsentationsmateriale på deres hjemmeside. I praksis fungerer det således, at manuskripterne lægges ind på den til lejligheden oprettede hjemmeside og dernæst kan museet lave et link til denne på deres hjemmeside.

 

Evaluering

Da projektet strækker sig over tre uger er det nødvendigt at foretage midtvejsevalueringer ved slutningen af hver af de første to uger. Elevgrupperne fremlægger mundtligt resultaterne af ugens arbejde for lærerne og/eller de andre grupper. Dette giver eleverne lejlighed til at skaffe sig et overblik over det foreløbige arbejde, og lærerne får mulighed for at vejlede og hjælpe med at disponere tiden til det fortsatte arbejde, således at ressourcerne bruges fornuftigt. Lærerne har ganske vist mulighed for at følge med i gruppernes arbejde på Fronter, men ansigt til ansigt-situationen giver en hurtigere og mere effektiv evaluering og vejledning. Oplysningerne om gruppernes arbejde på Fronter kan for læreren være en fin forberedelse til evalueringssituationen.

 

Da vort projektarbejde helst skal munde ud i et konkret slutprodukt, er midtvejsevalueringerne også et godt redskab til at holde elevgrupperne i ”kort snor”. Ved afslutningen af projektet fremlægger grupperne mundtligt deres slutprodukt for klassen og der afleveres også et manuskript til bedømmelse som en danskaflevering.

 

Det er vigtigt at alle medlemmer af en gruppe bidrager til den mundtlige fremlæggelse. I slutevalueringen medtages lærernes bedømmelse fra midtvejsevalueringerne, da disse siger noget om, hvordan eleverne har arbejdet i processen.

 

 

Elektronisk kommunikation

Fronter bruges til al intern kommunikation, både mellem lærer og elever, mellem eleverne indbyrdes og lærerne indbyrdes. Vi opretter som sagt mapper til alle grupper samt et lærerrum, hvor kun lærerne kan se med. Vi kommer nok også til at tale sammen ansigt til ansigt i løbet af ugerne på skolen – det er vores erfaring fra tidligere, at lærergruppen primært snakker sammen over frokosten samt via mail, når først projektet kører, men måske særligt i opstarts- og afslutningsfaserne kan et lærerrum på Fronter være nyttigt i forhold til at samle informationerne, så man er sikker på, at alle i lærergruppen har fået besked.

 

Vores elever ser hinanden hver dag i skolen. Derfor er det almindeligt, at de blot snakker sammen i frikvartererne, hvis de eksempelvis er i tvivl om, hvad de har aftalt. Mini-logbogen på Fronter er imidlertid mere forpligtende. Den er en oplagt mulighed for at følge med i, hvad de laver og dertil en god måde at ”tvinge” eleverne til at bruge Fronter på. Fronter rummer også en oplagt mulighed for at skrive i et fællesdokument.

 

 

IT-forudsætninger

Vores projekt forudsætter et rimeligt kendskab til Fronter, til Word/tekstbehandling samt til søgning på internet. Det sidste blev eleverne trænet i under den skattejagt, som vi brugte til at forberede dem på deres tur til Paris (modul 2). Da eleverne går i 2.g, skulle Fronter og tekstbehandlingsprogrammer ikke volde dem problemer.

 

Nyt for nogle elever er imidlertid upload af billedfiler og musikfiler. Dette skal de lære undervejs i projektet. Lærergruppen lægger vejledninger til det formål ud på Fronter (se bilag 2 og 3)

 

 

 

 

 

 

 

 

__________________________________________________

 

 

Bilagsoversigt

 

Bilag 1:           Eksempler på problemformuleringer til de enkelte grupper

Bilag 2:           Vejledning til upload af lydfiler

Bilag 3:           Vejledning til upload af billedfiler

Bilag 4:           Hjemmeside, oprettet i Fronter
                                                                                                                                   Bilag 1

 

Eksempler på problemformuleringer til de enkelte grupper

 

Impressionistisk malekunst

En sammenligning mellem et dansk og et fransk maleri fra perioden:

Peder Severin Krøyers ”Hip, hip hurra” fra 1888 og Pierre Auguste Renoirs ”Bal du Moulin de la Galette” (på dansk: ”Dans på Moulin de la Galette”) fra 1876. I sammenligningen berøres følgende træk:

a. forskellen på den impressionistiske malemåde i Danmark og Frankrig (behandlingen af lys og farve, billedets detaljer/konturer og maleteknik). Vedr. det danske maleri indgår en beskrivelse af, hvem man ser rundt om bordet.

b. forskellen på den måde, de to malere har opfattet motivet og kvindernes rolle i festlighederne.

Som perspektivering på opgaven til sidst en kort tekst om de kvindelige malers situation i Danmark i perioden, eksemplificeret ved Anna Ancher.

 

Begge billeder skal findes på Internettet og uploades i en god kvalitet.

 

 

Claude Debussy og impressionismen

Komponisten og samtiden

Lav en kort præsentation af Claude Debussy og den musikhistoriske epoke, som han virkede i.

 

Den impressionistiske musik

Dan jer overblik over, hvad der var det nye i hans musikalske udtryk. Kom ind på den måde, hvorpå han gjorde op med den tyske senromantik (R. Wagner m.fl.).

 

Musikanalyse

Udvælg 1-2 klaverstykker (i samarbejde med jeres musiklærer), som kan tjene til eksempel på de karaktertræk, I har gennemgået ovenfor. I skal ikke lave komplette analyser af stykkerne, men forsøge at sige noget om form, tonesprog, stemning, tema/motiv, mv. Beskriv også nodebilledet –kan det ses rent ”grafisk” at det er impressionistisk musik?.

 

Impressionistisk musik og billedkunst

Drag paralleller til den impressionistiske malerkunst. Brug fx de to malerier af Manet, som vi gennemgik sammen i introduktionstimen.

 

Musik og billeder skal indgå i det færdige manuskript.

 

                                                                                                                                   Bilag 2

Vejledning til upload af lydfiler

 

Dette er en vejledning til at lave et link til en lydfil i et worddokument.

 

Der findes mange forskellige filformater til lagring af lyd. Et af de mest almindelige formater er wave-filer. Det er dette format, en almindelig CD-afspiller kan læse. Problemet med dette format er, at det fylder relativt meget og derfor kan tage lang tid at hente/downloade. Derfor har filformater som eksempelvis mp3 og vma vundet stor udbredelse de senere år. Gevinsten ved disse formater er, at lydeksemplerne her ikke fylder så meget samtidig med, at lydkvaliteten (så godt som) bevares.

 

I praksis kan det af pladshensyn betale sig at konvertere en sædvanlig audiofil (wave) til enten mp3-format, som kan læses at stort set alle computere med indbygget hardware til lydafspilning, eller vma-format, der er Windows eget pladsbesparende lydfilformat, og som kan læses/afspilles af Windows Media Player. En konvertering fra wawe-fil til wma-fil kan også gøres via Windows Media Player.

 

Inden man laver et link til en lydfil i sit dokument, er man nødt til at overveje, hvem der skal have adgang til lydeksemplet.

- Hvis dokumentet/lydeksemplet kun skal kunne læses/høres fra én bestemt computer, kan lydkilden lagres på computerens egen harddisk.

- Hvis lydeksemplet skal kunne afspilles fra flere computere, der er forbundet via en form for intranet (for eksempel på en skole eller et museum), kan lydkilden lagres på disse computeres fællesdrev.

- Hvis lydeksemplet skal kunne afspilles fra enhver computer med internetforbindelse, skal lydkilden lagres på en server et sted i cyberspace.

 

Man bør/skal desuden tjekke, om det er lovligt at anvende lydeksemplet/musikken i den pågældende sammenhæng. Som udgangspunkt må man ikke anvende musikeksempler uden særlig tilladelse[2].
Sådan laves et link til et lydeksempel i et word-dokument:

 

1. Først lagres lydkilden et af ovennævnte steder.
2. Dernæst noteres/huskes adressen til det sted, lydkilden er anbragt.

(Eksempelvis C:/Documents and settings/My music/Metalpunk/Vi maler byen rød).

3.  Åbn det dokument, hvor linket til lydeksemplet skal være.
4. Anbring cursoren det sted i dokumentet, hvor linket skal være.
5. Vælg Hyperlink i menuen Indsæt.

 

 

 

 

 

 

 

 

6. Følgende skærmbillede dukker da op:

 

Her skrives den tekst, man i dokumentet skal trykke på, for

at høre lydeksemplet.

 

 

Her klikker man sig frem til mappen med det ønskede lydeksempel.

 

 

Her dobbeltklikker man på det lydeksempel, der ønskes anvendt.

 

7. Nu kan man høre lydeksemplet, når man i dokumentet trykker på linket, mens man holder Ctrl-tasten nede.
8. Husk at gemme…

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

                                                                                                                                   Bilag 3

Vejledning til upload af billedfiler

 

Inden man går i gang med selve det at uploade en billedfil i et dokument eller en mappe, skal man gøre sig tre ting klar:

 

1. Hvor ligger det pågældende billede?

Ligger det på en af computerens harddiske (som eksempelvis c:, e:, h:), på en ekstern kilde (som eksempelvis Cd-rom, diskette, USB flashdrive eller andet) eller skal billedet hentes et sted i cyberspace (via internettet)?

En måde at finde ud af billedets placering er, at

 

·         åbne det pågældende billede.

·         højreklik med musen på det

 pågældende billede.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

·         vælg menuen Egenskaber.

Her kan man se billedets placering samt billedets titel.

 

 

                      Billedets titel:  

 

 

                      Billedets placering:

 

 

 

 

 

 

 

Denne placering af billedet huskes/noteres.

 

2. Hvor skal billedet placeres?

Hvilken mappe (og/eller undermappe(r)) eller i hvilket dokument og hvor i dokumentet skal billedet placeres?

 

3. Er det lovligt at anvende det pågældende billede i den ønskede sammenhæng?

Man skal huske at tjekke, om der er copyrights på det pågældende billede. Hvis ikke andet er anført kan/skal man som grundregel gå ud fra, at det IKKE er tilladt at anvende billedet.

Sådan uploader man et billede i et dokument:

 

1. Åbn dokumentet, hvor billedet skal være.
2. Stil cursoren der, hvor billedet ønskes anbragt.
3. Vælg Billede+Fra fil i menuen Indsæt.

 

 

 

 

 

 

 

 

4. Vælg/find det pågældende billede via placeringen, der omtaltes på forrige side.

 

 

 

 

 

 

5. Når billedet først er anbragt, kan det beskæres/forstørres/formindskes o. a. via værktøjslinien Billede:

 

 

Denne værktøjslinie fremkommer automatisk, når man klikker på billedet. Man kan også

hente værktøjslinien ved at vælge Værktøjslinier+Billede i menuen Vis.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Alternativt til ovenstående:

Hvis man i forvejen ved, hvor man helt præcist vil have billedet placeret i sit dokument, kan man med fordel (læs hurtigere) gøre det på følgende måde:

1.       Åbn det pågældende billede.

2.       Vælg Kopier i menuen Rediger (eller tryk Ctrl+C)

 

3.       Åbn det dokument, hvor billedet skal være, og placér cursoren, hvor billedet ønskes anbragt.

4.       Vælg Sæt ind i menuen Rediger (eller tryk Ctrl+V).

                                                                                                                                   Bilag 4