Inddragelse af Internettet i mundtligt årsprøve i fransk.
- niveau 1g fortsætterfransk.
Som deltagere i et projekt under Det Digitale Nordjylland, hvis overordnede formål er inddragelse af IT i franskundervisningen, har vi leget med tanken om at gøre prøveformen i fransk mere autentisk i forhold den virkelighed, som vores elever skal agere i både i undervisningen og senere hen i livet. Vi må vise os parate til at inddrage de muligheder, computeren og internettet tilbyder for derigennem at give eleverne flere og mere tidssvarende kompetencer end dem, vi hidtil har dyrket i franskundervisningen. Vi skal naturligvis ikke smide barnet ud med badevandet for de gamle hæderkronede kompetencer, som vi indøver og prøver i, er stadig gode og vigtige, men vi må indse, at unge mennesker i dag ikke længere er så litterært læsende, derimod gør de en udstrakt brug af computer og dermed af internettet, hvilket træner dem i at skimme en tekst for relevante oplysninger, en kompetence, som vi skal bygge videre på i sprogundervisningen for at levendegøre sproget, for at demonstrere, at fransk kan benyttes til andet end litteraturlæsning.
For fuldstændighedens skyld bør selvfølgelig understreges, at internettet også på mange måder kan anvendes til at styrke og støtte den litterære læsning. Her vil fokus specielt være på det vigtige kommunikative aspekt. Vi har blot valgt i denne omgang at fokusere på andre aspekter.
Det er vores opfattelse, at det i realiteten er de færreste af vores elever, der siden hen vil beskæftige sig med den litterære side af det franske sprog, som de prøves i i eksamenssituationen, og som vi derfor naturligt også bruger en stor del af undervisningstiden på. Det skal vi naturligvis stadigvæk i vid udstrækning gøre, da der i litteraturen i bred forstand ligger såvel en vigtig sproglig som en kulturel formidling, men vi må nok erkende, at i praksis vil det store flertal af elever i langt højere grad komme i situationer, hvor de i tekster og på websteder skal søge efter oplysninger af mere eller mindre praktisk karakter, som de så efterfølgende enten skal viderebearbejde eller -formidle. De skal altså bruge computeren som det værktøj, hvorigennem de kan opsøge viden, som de så bearbejder/sammmenstiller med henblik på at konstruere viden. Det bliver derfor vigtigt for os lærere at udstyre eleverne med to kompetencer, som ikke hidtil har været specielt fremherskende i franskundervisningen, nemlig handlekompetence i forhold til computeren og formidlingskompetence i forhold til emnet. Begrebet handlekompetence dækker reelt over to kompetencer dels en informationssøgningskompetence, altså det at kunne opsøge relevant information om et givet emne, dels en anvendelseskompetence, hvor eleven demonstrerer evne til at udvælge og samle denne information med en kritisk fokusering på det centrale.
Vi skal således træne eleverne i at kunne anvende redskabet IT, ikke den rent tekniske side, for den behersker såmænd langt de fleste i forvejen, men vi skal give eleverne ovennævnte handlekompetence i forhold til computeren, herunder i særdeleshed i forhold til anvendelse af internettet som kilde til en meget stor og uoverskuelig mængde information. De skal altså bevidstgøres om, at en stor del af den viden, de har brug for i forhold til en given problemstilling, findes på nettet. Den anden vigtige kompetence, er formidlingskompetencen. Vi skal træne elevernes evne til ud fra en større mængde tilgængeligt oplysningsmateriale at kunne uddrage det essentielle og præsentere det i en veldisponeret form på såvel fransk som på dansk.
.
Årsprøven
For at afprøve en ny eksamensform, hvor eleverne har mulighed vise om de behersker disse to kompetencer, handle- og formidlingskompetencen, har vi i denne eksamenstermin haft en 1.g fortsætterelever til en årsprøve i fransk med henblik på en egentlig forsøgseksamen efter 2.g. I forhold til den traditionelle eksamen blev forberedelsestiden forøget til 48 minutter, og ekstemporaldelen af eksamen blev erstattet af dels en oversættelse fra fransk til dansk af en litterær tekst svarende ca. 0,3 normalside, dels af en præsentationsopgave, hvor eleverne på dansk skulle præsentere et givet emne. Oplysninger om emnet skulle de finde via et eller to givne link og nogle få hjælpespørgsmål formuleret på fransk Hjælpespørgsmålene var af stigende sværhedsgrad og dels tænkt som en hjælp og dels som slags garanti for, at eleverne nu hentede deres informationer på de opgivne websteder. Eleverne blev informerede om, at hjælpespørgsmålene netop kun var en hjælp, og at de selv skulle opbygge deres præsentation af emnet. Der var i øvrigt fri adgang til nettet ud fra en betragtning om, at eleverne alligevel ikke ville have tid til surfe yderligere rundt, og rent arbejdsmæssigt ville det være en større opgave at downloade webstederne.
Eleverne fik deres præsentationsopgave og tilhørende hjælpespørgsmål udleveret på en diskette, som eksaminator satte i maskinen og åbnede, for at sikre at der ikke gik noget galt i den del af processen. Præsentationsspørgsmålene var i øvrigt af lidt forskellig karakter for at have et grundlag at kunne vurdere, hvilken type opgave, der fungerede bedst. To typer af spørgsmål, der fungerede godt, gik på at præsentere land eller en egn, eller de gik mere i retning af at skulle præsentere en person og en givet del af vedkommendes ”værker”.
Årsprøven blev afholdt, som var det en eksamen med os samarbejdspartnere fra projekt IT i franskundervisningen som henholdsvis eksaminator og censor. Vi udarbejdede en forsøgsbekendtgørelsestekst og et oplysningsark til eleverne, af hvilke årsprøvens forløb fremgår.
Evalueringen
Efter årsprøven har eleverne anonymt udfyldt et evalueringsskema som sammen med vores opfattelse af, hvordan prøvens forløb skal danne grundlag for en tilpasning af prøveformen og en ansøgning om afholdelse af en egentlig forsøgseksamen i foråret 2003.
Eleverne var på forhånd positivt stemte overfor ideen med at skulle søge oplysninger på nettet, og kun en enkelt, der ikke er ”helt vild med computere” og derfor løb ind i nogle søgeproblemer, ændrede opfattelse heraf efter prøvens afvikling. Ingen af eleverne nærer noget ønske om at skulle referere 1,5 side ukendt tekst i stedet for at lave en emnepræsentation. Vi må her tilføje, at vi fik ideen med at lave en sådan årsprøve ret sent på foråret, så eleverne har ikke været målrettet trænet i skulle løse en opgave af denne konkrete karakter, hvilket selvfølgelig har været et problem for den ikke computervante elev, der siger: ”lidt mere øvelse i det system, så skulle den være der!”. Eleverne synes i øvrigt, at opgavernes sværhedsgrad var passende, og på nær et par stykker fandt de det ikke svært at brug computeren, nogle synes endog, at det var meget let eller for let.
De følte sig heller ikke usikre over for, hvad det vil sige at skulle lave en præsentation, men enkelte fandt det lidt forvirrende at skulle afsøge oplysninger blandt en stor mængde informationer. Set med lærerøjne var der dog stor forskel på elevernes evne til at lave en veldisponeret præsentation, og præstationerne svingede da også fra et regulært foredrag bygget på oplysninger hentet ved at skimme 3-6 websider og til lidt hjælpeløse præsentationer, der hvilede alene eller meget på de stillede spørgsmål og måske kun udbyggedes med let tilgængelige oplysninger af statistisk karakter. Den sidst omtalte præsentation vidner om mindre gode franskkundskaber, der naturligvis hæmmer arbejdet til at skimme tekst, men som sikkert også ville have givet den pågældende elev store problemer med at referere en ukendt litterær tekst. Et faktum, der blev underbygget af præstationen i oversættelsesdisciplinen.
Hjælpespørgsmålene har øjensynligt fungeret godt, for eleverne udtrykker, at de var lette at forstå og gav inspiration til præsentationen. Nogle af eleverne havde i forvejen et kendskab til det emne, de trak, og her fungerer hjælpespørgsmålene så som krav, der skal opfyldes.
En enkelt elev vidste så meget om emnet Mission Cléopâtre, at vedkommende ikke fik besvaret alle hjælpespørgsmålene, måske havde vedkommende slet ikke benyttet det angivne websted. Her ligger problemet helt klart hos os, for vi burde naturligvis vide, at unge mennesker kan deres Asterix, så præsentationen af filmen skulle nok slet ikke havde været en mulighed.
Det største problem har været at få disponeret sin forberedelsestid godt nok, altså ikke hænge fast i oversættelsen eller præsentationen. Dertil kommer, at enkelte elever ikke var helt så velforberedte i den kendte tekst, som de burde være, hvilket de selvfølgelig ikke havde tid til at indhente i forberedelsen, men det kan jo heller ikke være meningen.
Sluttelig må vi erkende, at det er ret tidskrævende at finde de pågældende websteder, som jo også må tjekkes op umiddelbart inden eksamen, så eleverne ikke bringes i den situation, at stedet ikke findes mere eller en server midlertidigt er nede. Mange af de gode websteder giver i øvrigt mulighed for at søge på engelsk, hvilket jo ikke ligefrem er hensigtsmæssigt, så disse websteder må udelades deres mulige kvaliteter til trods.
Som lærere må vi konkludere, at prøveformen nærmer sig virkeligheden og den fungerer i princippet godt. Det er øjensynlig ikke noget problem, at eleverne i princippet skal forholde sig til tre emneområder fordelt på en oversættelse, en præsentation af et ukendt emne og den kendte tekst. Selvfølgelig skal der arbejdes mere med præsentationernes karakter, og selve formen skal være bedre indøvet hos eleverne, end jeg havde fået gjort grundet den sene beslutning om at lave en sådan årsprøve. Vi forventer i løbet af 2.g at kunne bibringe eleverne den nødvendige handlekompetence, så de både bliver bedre til at navigere på nettet og mere bevidste om, hvor mange relevante informationer, de kan finde på nettet. De vil ligeledes blive meget mere sikre i at skulle formidle viden fundet på nettet gennem en bevidst træning i at søge og fokusere på oplysninger om de emner/temaer, der arbejdes med i undervisningen.
Den frie adgang til nettet har ikke været noget problem og gør vel også bare situationen mere realistisk. Man kunne dog overveje at downloade hele websteder, hvilket vil have nogle oplagte fordele; prøven kan forberedes i god tid, da websteder jo ikke risikerer at være utilgængelige og men kunne luge den engelske version fra, hvor dette hindrer gode websteders anvendelse. Omvendt vil ulempen være, at denne proces kræver et større tidsforbrug og begrænser eleven i muligheden af at kunne klikke sig dybere ned i materialet.
Vi mener i øvrigt, at denne prøveform også åbner for/skubber til muligheden for at arbejde mere temaorienteret i fransk og dermed måske kan tilføre undervisningen et anderledes aktualitets- og autenticitetsperspektiv ved siden af det mere litterære perspektiv, som jo er fremherskende. Dermed tilpasses undervisningen også i højere grad elevernes virkelighed.
